Billigt. Enkelt. Vardia. 70106060

Spørgsmål og svar - Sommerhusforsikring

Vi har samlet nogle af de typiske spørgsmål, vi får når det drejer sig om sommerhusforsikring. Kan du ikke finde svar på netop dit spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice enten på mail, chat eller telefon.

Sommerhusforsikring - hvad dækker den?

1. Hvad omfatter min sommerhusforsikring?

Din forsikring omfatter både skader på dine bygninger og det indbo du har i sommerhuset. For at dit indbo er omfattet af forsikringen skal du have tilvalgt indbodækning, hvilket fremgår af din police.

2. Hvilke bygninger er omfattet af min sommerhusforsikring?

Selve huset med tilhørende tilbygninger. Derudover er garage, carport, udhuse, drivhuse til hobbybrug omfattet af forsikringen.

3. Hvilke ting dækker min sommerhusforsikring?

Forsikringen dækker de ting, der hører til en privat boligs normale udstyr og som fast befinder sig i dit sommerhus. Der er fx dit tøj, møbler, cykler, fladskærme, musikanlæg, computer, køkkenting, porcelæn, sportsudstyr, værktøj, kameraer, telefoner, barnevogne, briller osv.

4. Skal jeg have en brandforsikring på mit sommerhus?

Har du lånt penge til at købe dit hus, så vil kreditforeningen som minimum kræve, at du har en brandforsikring på dit hus. Det vil dog være en god idé, at sikre sig mod andre typer af skader også.

 

5. Dækker min forsikring skader på mit solvarme- og solcelleanlæg?

Ja, din forsikringen dækker skader på dit solvarme- eller solcelleanlæg i tilfælde af bl.a. brand-, storm-, hagl-, vand-, frost-, lyn- og eksplosionsskader samt ved tyveri og hærværk.

For at skaderne på dit solvarme- eller solcelleanlæg er dækket, skal det være forsvarligt fastmonteret til tag, støbt sokkel eller jordankre, som er korrekt dimensioneret efter jordbundsforholdende og størrelsen af anlægget.

Om- eller tilbygning samt vedligeholdelse

6. Skal jeg være opmærksom på noget, hvis jeg skal om- eller tilbygge?

Skal du lave en om- eller tilbygning på dit sommerhus, så vil håndværkerne automatisk være medforsikret på huspolicen i forbindelse med brand og storm.

Du har mulighed for, at udvide din forsikring med en entreprisedækning, hvilket stiller meget bedre i forhold til en lang række skader. Normalt har din entreprenør sådan en forsikring – men det er ikke altid, så det vil være en god idé at kontakte os, så vi har mulighed for at vejlede dig, så du er stillet bedst mulig.

 

7. Er det vigtigt at jeg løbende vedligeholder mit sommerhus?

Ja, det er vigtigt at du løbende vedligeholder dit sommerhus, da din forsikring ikke dækker skader der skyldes manglende vedligeholdelse.

Selvrisiko

8. Kan jeg vælge, at have min forsikring uden selvrisiko?

Ja, du kan selv vælge, om du vil have forsikringen med eller uden selvrisiko. Vælger du en selvrisiko, bliver forsikringen naturligvis billigere, men du skal selv betale for en del af skaden.

Betaling

9. Hvordan opkræves husforsikringen?

Forsikringen opkræves som udgangspunkt hver måned over BS betalingsservice.

10. Hvorfor er min første opkrævning højere end aftalt?

​Opkrævningen er større den første måned, da den indeholder stormflodsbidrag, som er et obligatorisk bidrag. Opkrævningerne vil derfor også være tilsvarende lavere de efterfølgende 11 måneder, så du kun betaler den aftalte helårlige pris.

Henter pris...