Billigt. Enkelt. Vardia. 70106060

Spørgsmål og svar - Husforsikring

Vi har samlet nogle af de typiske spørgsmål, vi får når det drejer sig om husforsikring. Kan du ikke finde svar på netop dit spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice enten på mail, chat eller telefon.

Husforsikring - hvad dækker den?

1. Hvilke bygninger er omfattet af min husforsikring?

Selve huset med tilhørende tilbygninger. Derudover er garage, carport, udhuse, drivhuse til hobbybrug omfattet af forsikringen.

2. Skal jeg have en brandforsikring på mit hus?

Har du lånt penge til at købe dit hus, så vil kreditforeningen som minimum kræve, at du har en brandforsikring på dit hus. Det vil dog være en god idé, at sikre sig mod andre typer af skader også såsom svamp og insekt.

3. Dækker min forsikring skader på mit solvarme og solcelleanlæg?

Ja, din forsikringen dækker skader på dit solvarme- eller solcelleanlæg i tilfælde af bl.a. brand-, storm-, hagl-, vand-, frost-, lyn- og eksplosionsskader samt ved tyveri og hærværk.

For at skaderne på dit solvarme- eller solcelleanlæg er dækket, skal det være forsvarligt fastmonteret til tag, støbt sokkel eller jordankre, som er korrekt dimensioneret efter jordbundsforholdende og størrelsen af anlægget.

Om- og tilbygning samt løbende vedligeholdelse

4. Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med om- eller tilbygning?

Skal du lave en om- eller tilbygning på dit hus, så vil håndværkerne automatisk være medforsikret på huspolicen i forbindelse med brand og storm.

Du har mulighed for, at udvide din forsikring med en entreprisedækning, hvilket stiller meget bedre i forhold til en lang række skader. Normalt har din entreprenør sådan en forsikring – men det er ikke altid, så det vil være en god idé at kontakte os, så vi har mulighed for at vejlede dig, så du er stillet bedst mulig. 

5. Er det vigtigt at jeg løbende vedligeholder mit hus?

Ja, det er vigtigt at du løbende vedligeholder dit hus, da din forsikring ikke dækker skader der skyldes manglende vedligeholdelse.

Selvrisiko

6. Kan jeg vælge, at have min forsikring uden selvrisiko?

Ja, du kan selv vælge, om du vil have forsikringen med eller uden selvrisiko. Vælger du en selvrisiko, bliver forsikringen naturligvis billigere, men du skal selv betale for en del af skaden.

Betaling

7. Hvordan opkræves husforsikringen?

Forsikringen opkræves som udgangspunkt hver måned over BS betalingsservice.

8. Hvorfor er min første opkrævning højere end aftalt?

​Opkrævningen er større den første måned, da den indeholder stormflodsbidrag, som er et obligatorisk bidrag. Opkrævningerne vil derfor også være tilsvarende lavere de efterfølgende 11 måneder, så du kun betaler den aftalte helårlige pris.

 

 

Henter pris...